Den nye Boxster generation – en ny centermotorsportsvogn fra Porsche
Aldrig før i Porsche Boxsters historie har et generationsskifte
været så skelsættende. Den åbne topersoners sportsvogn lanceres med
en helt ny letvægtskrop og nydesignet chassis. Sportsvognens
dynamiske køreegenskaber forstærkes i høj grad af markant lavere
vægt, længere akselafstand, bredere sporvidde og større hjul.
Køreegenskaberne er allerede enestående i klassen, hvilket
understøttes af den nye elektromekaniske servostyring. Den nye
Porsche Boxster har en uovertruffen ydeevne og er på samme tid op
til 15 procent mere brændstoføkonomisk. Der forbruges væsentligt
mindre end otte liter brændstof pr. 100 kilometer afhængig af
modellen.
Den nye Porsche Boxster udnytter således det grundlæggende ændrede
design med kortere udhæng, markant fremført forrudeplacering,
fladere silhuet og udtryksfulde kanter. Passagererne omgiver sig
med et helt nydesignet, fuldelektrisk tag, som nu skjules under et
kalechedæksel. Endvidere er der er skabt et mere rummeligt
interiør, der afspejler den nye Porsche fremtoning med stigende
midterkonsol, som sikrer en yderligere forbedret ergonomi i alle
modeller og kendes fra Porsche Carrera GT modellen.
Den nye generation af sportsvogne bliver lanceret i det klassiske
Porsche modelpar bestående af Boxster og Boxster S. Begge modeller
er udstyret med seks-cylindrede boxer-motorer med direkte
benzinindsprøjtning, hvormed præstationerne yderligere forstærkes
af elektrisk recuperering, varmestyring og start / stop funktion.
Basismotoren i den nye Porsche Boxster leverer 265 hk fra en 2,7
liter slagvolumen, hvilket er hele ti hk mere end den foregående
model. Teknisk set er det nu baseret på den 3,4-liters motor i
Boxster S. Denne leverer nu 315 hk, hvilket er fem hk mere end den
tidligere model. Begge modeller leveres med en manuel sekstrins
gearkasse som standard og den syv-trins Porsche dobbeltkobling
(PDK) som ekstraudstyr, der sikrer den bedste brændstoføkonomi og
acceleration. I Porsche Boxster er brændstofforbruget med PDK 7,7
l/100 km og 8,0 l/100 km for Boxster S. Med PDK gearkassen
accelererer Porsche Boxster med uafbrudt trækkraft fra 0 til 100 km
/ t på 5,7 sekunder, Porsche Boxster S på kun 5,0 sekunder.
Ønskes en forbedret køredynamik, tilbydes Porsche Sport Chrono
pakken som ekstraudstyr til Boxster og byder på dynamisk
drivlinieophæng for første gang. Nyt for Porsche Boxster er også
Porsche Torque Vectoring (PTV) med mekanisk differentialespærre på
bagakslen.
Den nye Boxster blev lanceret den 13. maj 2012, og modellerne kan
nu ses i showroom hos Danmarks to autoriserede Porsche Centre,
Porsche Center Jylland og Porsche Center Sjælland. Porsche Boxster
koster fra kr. 982.584,- inkl. moms og afgifter. Porsche Boxster S
koster fra kr. 1.222.257 inkl. moms og afgifter.



























